Udskriv problemfrit i dit SAP-miljø
Lexmark har en lang historie, hvad angår arbejdet med SAP, og er kendt for at opfylde unikke kundekrav, hvilket gør os til den udvalgte partner for SAP-brugere. Virksomhedskunder over hele verden har i flere år kunnet regne med Lexmark til pålidelig udskrivning fra SAP-systemer. Lexmark har hjulpet med at udvikle SAP's internationale udskrivningsfunktioner i et fælles udviklingsprojekt, og vi fortsætter samarbejdet for at forsyne brugere med tilpassede enhedstyper, der gør alle funktioner i Lexmarks printere og MFP enheder tilgængelige i dit SAP-miljø.
Som Gold medlem af SAP Printer Vendor Program gør Lexmark det nemt at forbinde dine Lexmark printere og MFP enheder med SAP-systemer. Enhedstyperne er udviklet af Lexmark ved hjælp af systemer og procedurer, der administreres af SAP, så du kan være sikker på, at enhedstyperne er tilgængelige for det ældre R/3-system og nyere SAP-versioner.
Download en komplet liste over vores SAP-enhedstyper her.
Lexmarks enhedstyper er også tilgængelige fra SAP Service Marketplace (service.sap.com) ved hjælp af dit eksisterende SAP-login via SAP Note 1135058.
Lexmark tilbyder løsninger og partnerskaber for at håndtere vigtige kundebehov i forbindelse med udskrivningssikkerhed, mobilitet og kontrol af udskriftsmængder. Løsninger som Lexmark Print Management fungerer i SAP-miljøet for at give fleksibiliteten til at udskrive hvor som helst og sikker udskrivning med kort, hvilket forbedrer dokumentsikkerheden og brugermobiliteten. Når funktioner som bekræftelse af fuldført udskriftsjob er påkrævet, indgår Lexmark partnerskaber med de større leverandører inden for udskriftsstyring til SAP for at tilbyde en komplet løsning.
Dette websted bruger cookies til forskellige formål, herunder forbedring af din oplevelse, analyser og annoncer. Ved at fortsætte med at bruge dette websted eller ved at klikke på "Acceptér og luk" accepterer du vores brug af cookies. Du kan finde flere oplysninger på siden Cookies.